Informatic Digital » Algoritmer » 8 fascinerende fakta om Samuel Morse

8 fascinerende fakta om Samuel Morse

Samuel Finley Breese Morse, et navn, som måske ikke alle umiddelbart genkender, men hvis indflydelse på vores liv er ubestridelig. Har du nogensinde spekuleret på, hvordan langdistancekommunikation var før den digitale tidsalder? Svaret fører os direkte til denne fascinerende karakter.

Morse var ikke kun opfinderen af ​​den elektriske telegraf, men også skaberen af ​​koden, der bærer hans navn, et system, der revolutionerede den globale kommunikation og lagde grundlaget for den informationstid, vi lever i i dag. Men hvem var denne mand egentlig, og hvordan kom han til at ændre verden på så dybtgående en måde?

I denne artikel vil vi dykke ned i Samuel Morses liv og arbejde og udforske de begivenheder, der førte ham til at blive en af ​​de mest indflydelsesrige opfindere i historien. Fra hans begyndelse som kunstner til hans transformation til en telekommunikationspioner er Morses historie et vidnesbyrd om kraften i udholdenhed og innovation.

1. Samuel Morse: En kunstner, der blev opfinder

Tidlige år og kunstnerisk uddannelse

Samuel Morse blev født den 27. april 1791 i Charlestown, Massachusetts, til en velhavende familie. Hans far, Jedidiah Morse, var en berømt geograf og kongregationalistisk præst, som gav Samuel et intellektuelt stimulerende miljø fra en tidlig alder.

Fra en ung alder viste Morse et bemærkelsesværdigt talent for kunst, især maleri. Denne passion førte ham til at studere på Yale University, hvor han ikke kun trænede i kunst, men også udviklede en interesse for videnskab, især elektricitet. Vidste du, at Morse under sin tid på Yale deltog i forelæsninger om elektricitet holdt af den berømte Benjamin Silliman og Jeremiah Day? Disse tidlige erfaringer lagde grundlaget for hans fremtidige karriere som opfinder.

Efter sin eksamen fra Yale i 1810 rejste Morse til England for at finpudse sine kunstneriske færdigheder. Han studerede på Royal Academy of Arts i London, hvor han havde mulighed for at lære af nogle af tidens største malere. I denne periode udmærkede Morse sig som en talentfuld portrætmaler, der opnåede anerkendelse for sine malerier af historiske personer og vigtige personligheder.

Vendingen mod videnskab og teknologi

På trods af hans succes som kunstner havde skæbnen andre planer for Samuel Morse. Vendepunktet i hans liv kom i 1825, da han modtog den tragiske nyhed om sin kones død, mens han var væk hjemmefra og malede et portræt. Den langsommelighed, hvormed han modtog denne information, på grund af datidens kommunikationsbegrænsninger, påvirkede ham dybt.

Denne begivenhed udløste i Morse en besat interesse for at udvikle et hurtigere og mere effektivt kommunikationsmiddel. Hvordan kunne situationen have ændret sig, hvis der havde været en måde at sende beskeder øjeblikkeligt over lange afstande? Dette spørgsmål blev drivkraften bag hans overgang fra kunstner til opfinder.

Morse begyndte at studere elektricitet og magnetisme med fornyet interesse. Han udnyttede sin tidligere viden erhvervet på Yale og fordybede sig i studiet af tidens videnskabelige fremskridt. Hans kunstneriske træning, langt fra at være en hindring, viste sig at være en uventet fordel. Evnen til at visualisere og konceptualisere komplekse ideer, udviklet gennem hans arbejde som maler, gjorde det muligt for ham at nærme sig tekniske udfordringer på en unik måde.

Det er fascinerende at se, hvordan Morses evner som kunstner påvirkede hans tilgang til opfindelser. For eksempel den præcision og opmærksomhed på detaljer, der kræves for at skabe realistiske portrætter, oversat til en lignende omhyggelighed, når man designer komponenterne i telegrafen. Desuden hjalp hans erfaring med visuel komposition ham med at udtænke et kodningssystem (morsekode), der var både effektivt og elegant i sin enkelhed.

I denne overgangsperiode opgav Morse ikke kunsten helt. Faktisk fortsatte han med at male, mens han udviklede sine ideer til telegrafen. Denne dobbelthed mellem kunst og videnskab er måske et af de mest spændende aspekter af Morses liv. Er det ikke forbløffende, hvordan de forskellige facetter af hans talent flettet sammen for at give anledning til en af ​​de vigtigste opfindelser i historien?

Historien om Samuel Morse minder os om, at innovation ofte opstår fra krydsfeltet mellem tilsyneladende uensartede discipliner. Hans rejse fra kunstner til opfinder var ikke en simpel karriereændring, men en unik sammensmeltning af færdigheder og passioner, der ville kulminere i en revolution inden for global kommunikation.

2. Opfindelsen af ​​den elektriske telegraf

Turen, der ændrede hans liv

Samuel Morses vej til at opfinde den elektriske telegraf begyndte ironisk nok under en sørejse. I 1832, mens han vendte tilbage fra en kunstnerisk studierejse til Europa, fandt Morse sig selv involveret i en fascinerende samtale med sine medrejsende om nylige eksperimenter med elektromagnetisme.

Under denne transatlantiske rejse undfangede Morse grundlæggende idé om den elektriske telegraf. Kan du forestille dig eureka-øjeblikket? Der, på dækket af et skib rystet af Atlanterhavets bølger, skitserede Morse de første designs til, hvad der ville blive en revolution inden for kommunikation.

Ideen var enkel, men revolutionerende: Brug af elektriske impulser til at transmittere information gennem ledninger. Morse indså, at hvis han kunne kontrollere strømmen af ​​elektricitet gennem en ledning, kunne han sende beskeder over lange afstande næsten øjeblikkeligt. Denne vision var katalysatoren, der forvandlede kunstneren til en opfinder.

Udvikling og forbedring af telegrafen

Da han var tilbage i USA, helligede Morse sig lidenskabeligt til udviklingen af ​​sin opfindelse. Vejen var dog ikke let. Vidste du, at Morse måtte overvinde adskillige økonomiske og tekniske forhindringer under udviklingen af ​​telegrafen?

For at realisere sin vision havde Morse brug for teknisk viden, han ikke besad. Det er her Leonard Gale, en kemiprofessor ved New York University, kommer ind. Gale gav afgørende viden om batterier og elektriske kredsløb, der hjalp Morse med at overvinde indledende tekniske udfordringer.

En anden vigtig samarbejdspartner var Alfred Vail, en talentfuld ung mekaniker, der blev interesseret i Morses projekt. Vail leverede ikke kun væsentlige tekniske færdigheder, men også økonomiske ressourcer, der tillod den fortsatte udvikling af telegrafen.

Processen med at perfektionere telegrafen var lang og fuld af forsøg og fejl. Morse og hans samarbejdspartnere arbejdede utrætteligt for at forbedre enhedens pålidelighed og rækkevidde. Et af de mest markante fremskridt var inkorporeringen af ​​"relæet", en enhed, der tillod forstærkning af det elektriske signal og derfor transmission af meddelelser over meget større afstande.

I 1837 gav Morse den første vellykkede offentlige demonstration af sin telegraf ved New York University. Selvom enheden stadig var i et tidligt stadie, skabte demonstrationen stor interesse og begejstring blandt seerne. Kan du forestille dig spændingen ved at se en besked sendes øjeblikkeligt over en ledning for første gang?

På trods af den indledende succes stod Morse over for vanskeligheder med at skaffe finansiering til at videreudvikle sin opfindelse. Der gik flere år, før han kunne sikre sig den nødvendige støtte til at bringe telegrafen i kommerciel målestok.

Endelig, i 1843, modtog Morse et tilskud fra den amerikanske kongres til at bygge en eksperimentel telegraflinje mellem Washington DC og Baltimore. Denne linje, færdiggjort i 1844, markerede begyndelsen på en ny æra inden for kommunikation.

Den 24. maj 1844 sendte Morse den berømte første telegrafmeddelelse: "Hvad har Gud udrettet." Dette budskab, taget fra Numbers Book i Bibelen, demonstrerede ikke kun telegrafens succes, men afspejlede også Morses følelse af, at hans opfindelse var en del af en større guddommelig plan.

Opfindelsen af ​​den elektriske telegraf af Samuel Morse var en milepæl i kommunikationens historie. Er det ikke forbløffende at tænke på, hvordan en idé udtænkt på en sørejse blev til en teknologi, der ændrede verden? Morses telegraf lagde grunden til alle former for elektronisk kommunikation, der fulgte, fra telefonen til internettet.

3. Morsekode: Et universelt sprog

Oprettelse og udvikling af koden

Morsekode, skabt af Samuel Morse og perfektioneret af Alfred Vail, er måske lige så berømt som selve telegrafen. Men hvordan opstod dette geniale kommunikationssystem?

I første omgang udviklede Morse et numerisk kodesystem til at sende beskeder. Hvert ord i en ordbog var forbundet med et nummer, og disse tal blev transmitteret via telegraf. Dette system viste sig imidlertid at være upraktisk på grund af dets kompleksitet og behovet for konstant at konsultere den kodede ordbog.

Det var dengang, Alfred Vail foreslog en genial idé: hvorfor ikke lave en kode baseret på bogstaver i stedet for ord? Dette forslag førte til udviklingen af ​​den morsekode, vi kender i dag.

Morsekode tildeler hvert bogstav og tal en unik kombination af prikker og bindestreger. Vidste du, at de mest almindelige bogstaver på engelsk, såsom "E" og "T", fik kortere koder for at øge transmissionseffektiviteten? Denne opmærksomhed på detaljer og praktisk er et vidnesbyrd om Morse og Vails genialitet.

Udviklingen af ​​morsekode stoppede ikke med dens første oprettelse. Gennem årene er der foretaget justeringer og forbedringer for at optimere brugen i forskellige sammenhænge. For eksempel blev der tilføjet specielle koder til tegnsætningstegn og for at angive starten og slutningen af ​​transmissioner.

Global effekt og adoption

Virkningen af ​​morsekode på global kommunikation var revolutionerende. Det blev hurtigt standarden for telegrafisk kommunikation i hele verden. Har du nogensinde spekuleret på, hvordan det var muligt at kommunikere mellem lande, der talte forskellige sprog? Morsekode gav en elegant løsning på dette problem.

Morsekodens enkelhed og alsidighed tillod dens vedtagelse i en bred vifte af sammenhænge. Det blev ikke kun brugt til landtelegrafkommunikation, men også i maritim kommunikation og senere i luftfarten. Det berømte nødsignal "SOS" (· · · – – – · · ·) blev et universelt symbol på fare, der overskrider sprogbarrierer.

Under verdenskrigene spillede morsekode en afgørende rolle i militær kommunikation. Dens evne til at sende beskeder hurtigt og diskret gjorde det til et uvurderligt værktøj på slagmarken.

Selv med fremkomsten af kommunikationsteknologier mere avanceret har morsekoden bevaret sin relevans på visse områder. Det bliver ved med at blive brugt af radioamatører over hele verden og er fortsat et backup-kommunikationssystem i nødsituationer.

Morsekode har også sat sit præg på populærkulturen. Har du nogensinde set nogen i en film eller tv-udsendelse, der kommunikerer gennem banker på en væg eller lysglimt? Det er arven fra morsekoden i aktion.

Det er fascinerende at tænke på, at et kommunikationssystem, der er så simpelt i koncept, har haft så varig en effekt. Morsekode revolutionerede ikke kun kommunikationen i sin tid, men lagde også grunden til udviklingen af ​​mere avancerede kodesystemer i den digitale tidsalder.

Morsekodens historie minder os om vigtigheden af ​​enkelhed og effektivitet i design af kommunikationssystemer. Er det ikke forbløffende, hvordan et system baseret på kun to elementer - prikker og bindestreger - var i stand til at transmittere hele spektret af menneskelig kommunikation?

4. Kampe og triumfer: Vejen til anerkendelse

Juridiske kampe og patenter

Samuel Morses vej til anerkendelse og succes var ikke uden forhindringer. En af de største udfordringer, han stod over for, var juridiske tvister om faderskabet og patentrettighederne til hans opfindelse. Har du nogensinde spekuleret på, hvor svært det kan være at beskytte en revolutionær idé?

Morse ansøgte om sit første patent på den elektriske telegraf i 1837, men det var først i 1840, at det endelig blev givet. I denne periode og i årene efter måtte Morse kraftigt forsvare sine patentrettigheder mod talrige konkurrenter og efterlignere.

En af de mest bemærkelsesværdige juridiske kampe var mod Royal Earl House, opfinderen af ​​en tryktelegraf. House hævdede, at hans opfindelse var væsentlig anderledes og overlegen i forhold til Morses. Denne sag gik hele vejen til USA's højesteret, som endelig dømte til fordel for Morse i 1854, hvilket bekræftede gyldigheden og bredden af ​​hans patent.

Vidste du, at Morse også skulle bekæmpe anklager om plagiat? Nogle kritikere hævdede, at han havde kopieret ideer fra andre europæiske opfindere. Morse formåede dog at demonstrere originaliteten af ​​sit system, som unikt kombinerede den elektriske telegraf med en effektiv kommunikationskode.

Disse juridiske kampe var ikke kun følelsesmæssigt og økonomisk drænende for Morse, men de forsinkede også den udbredte vedtagelse af hans opfindelse. Men hendes udholdenhed i at forsvare sine rettigheder var afgørende for at sikre hendes plads i historien og den anerkendelse, hun fortjente for sin innovation.

Kommerciel succes og international ekspansion

På trods af juridiske udfordringer opnåede Morses telegraf til sidst en hidtil uset kommerciel succes. Kan du forestille dig, hvordan verden ændrede sig, da det pludselig blev muligt at sende øjeblikkelige beskeder på tværs af kontinenter?

Den første kommercielle telegraflinje, der åbnede i 1844 mellem Washington DC og Baltimore, var kun begyndelsen. I de følgende år skete der en hurtig udbygning af telegrafnettet i USA. I 1861 forbandt en transkontinental linje østkysten med vestkysten, hvilket revolutionerede kommunikationen på tværs af det store nordamerikanske territorium.

Succesen med Morses telegraf var ikke begrænset til USA. Snart spredte systemet sig internationalt. I 1851 blev det første undersøiske kabel lagt over Den Engelske Kanal, der forbinder England og Frankrig. Dette var kun indledningen til et af tidens mest ambitiøse projekter: det transatlantiske telegrafkabel.

Installationen af ​​det transatlantiske kabel, afsluttet i 1866 efter flere mislykkede forsøg, markerede en milepæl i global kommunikation. For første gang i historien kunne Europa og Amerika kommunikere på få minutter i stedet for uger. Kan du forestille dig, hvilken indvirkning dette havde på handel, diplomati og informationsdeling?

Telegrafens kommercielle succes bragte Morse betydelig rigdom og anerkendelse. Selvom han i starten havde kæmpet for at få finansiering, modtog han nu hædersbevisninger og priser fra regeringer og institutioner rundt om i verden. I 1858 mødtes repræsentanter fra ti europæiske lande i Paris for at tildele ham en pris på 400,000 francs som en anerkendelse af hans bidrag til moderne kommunikation.

Denne succes gjorde det muligt for Morse at dedikere sine senere år til filantropi og sager, han brændte for. Han donerede generøst til uddannelses- og religiøse institutioner og blev en fortaler for opfindernes rettigheder.

Morses historie er et vidnesbyrd om, hvordan udholdenhed og vision kan overvinde selv de mest skræmmende forhindringer. Hans søgen efter anerkendelse og kommerciel succes sikrede ikke kun hans plads i historien, men banede også vejen for fremtidige innovationer inden for kommunikation.

5. Samuel Morses arv inden for moderne telekommunikation

Indflydelse på senere teknologier

Samuel Morses indflydelse på kommunikationsverdenen rækker langt ud over telegrafen og koden, der bærer hans navn. Hans arbejde lagde grunden til stort set alle former for elektronisk kommunikation, der fulgte. Har du nogensinde undret dig over, hvordan Morses ideer fortsætter med at påvirke den teknologi, vi bruger i dag?

Morse-telegrafens grundlæggende princip - transmission af information via elektriske signaler - er grundlaget for moderne telekommunikation. Telefonen, der blev opfundet af Alexander Graham Bell i 1876, var på mange måder en naturlig udvikling af telegrafen. Bell arbejdede endda i begyndelsen på at forbedre telegrafen, før han tog springet til stemmetransmission.

Radio, en anden milepæl i kommunikationshistorien, skylder også Morse meget. De første radiosystemer brugte morsekode til at sende beskeder, og de begynder trådløs telegrafi var grundlæggende for dens udvikling. Vidste du, at det berømte SOS (· · · – – – · · ·) i morsekode forblev standardnødsignalet i maritim kommunikation langt ind i det 21. århundrede?

Selv i den digitale tidsalder består Morses arv. Principperne for datakodning og -transmission, som han var pioner for, er grundlaget for moderne kommunikationsprotokoller. Hver gang du sender en sms eller en e-mail, bruger du et system, der i bund og grund ikke er så forskelligt fra Morses telegraf.

Desuden er morsekode stadig relevant i visse sammenhænge. Det bliver ved med at blive brugt af radioamatører rundt om i verden og forbliver et backup-kommunikationssystem i nødsituationer på grund af dets enkelhed og robusthed.

Posthum anerkendelse og hæder

Samuel Morses varige indflydelse på kommunikationsverdenen er blevet anerkendt på adskillige måder gennem årene. Har du nogensinde stødt på et monument eller et sted opkaldt efter ham?

I 1871, et år før hans død, blev en statue af Morse rejst i New Yorks Central Park, en ære, der sjældent blev givet til en levende person på det tidspunkt. Denne statue er stadig en synlig påmindelse om hans bidrag til byen og verden.

Talrige uddannelsesinstitutioner har hædret Morses minde. For eksempel opkaldte Yale University, hans alma mater, et af dets boligskoler efter ham: Morse College. Derudover bærer mange skoler og gader i USA hans navn, hvilket fastholder hans arv.

I teknologiens verdenMorse er blevet anerkendt på forskellige måder. I 1988 blev han optaget i National Inventors Hall of Fame, idet han anerkendte hans grundlæggende bidrag til amerikansk innovation.

Måske en af ​​de mest spændende hæder, Morse har modtaget, kommer fra astronomiens verden. I 1976 navngav Den Internationale Astronomiske Union et krater på den anden side af Månen til hans ære. Morse-krateret, med en diameter på 79 kilometer, er et kosmisk vidnesbyrd om vigtigheden af ​​deres arbejde.

Morsekode er også blevet hædret på unikke måder. I 2004, da den officielle brug af morsekode til maritim kommunikation sluttede, blev morsekodebogstavet "N" (– ·) udsendt globalt som en sidste hyldest, der markerede afslutningen på en æra, men som også fejrede den varige virkning af denne kommunikationsform.

Disse posthume anerkendelser og æresbevisninger hylder ikke kun Morses præstationer, men tjener også som en konstant påmindelse om, hvordan en enkelt opfindelse kan ændre historiens gang. Samuel Morses liv og arbejde inspirerer os til at tænke stort og holde ud i søgen efter innovative løsninger på vores tids udfordringer.

6. Samuel Morse: Manden bag koden

Samuel Morse, hvis fulde navn var Samuel Finley Breese Morse, blev født den 27. april 1791 i Charlestown, Massachusetts, og døde den 2. april 1872 i New York. Denne amerikanske opfinder og maler er bedst kendt for at være skaberen af ​​den elektriske telegraf og koden, der bærer hans navn, morsekoden.

Men hvem var Samuel Morse egentlig ud over hans berømte opfindelser? Morse var en mand med mange talenter og lidenskaber. Før han dedikerede sig til opfindelsen, uddannede han sig til maler og blev en portrætkunstner af betydelig berømmelse. Han studerede på Yale University, hvor han ikke kun udviklede sit kunstneriske talent, men også blev interesseret i videnskab, især elektricitet.

Morses liv var præget af en række personlige begivenheder, der dybt påvirkede hans professionelle karriere. Måske den mest betydningsfulde var hans første hustrus død i 1825, en begivenhed, der fik ham til at søge hurtigere former for langdistancekommunikation.

Vidste du, at Morse ikke kun var en opfinder, men også en lærer? I 1832 blev han udnævnt til professor i maleri og skulptur ved City College of New York (nu New York University). Det var i sin tid som professor, at han for alvor begyndte at udvikle sin idé om den elektriske telegraf.

Morse var kendt for sin vedholdenhed og beslutsomhed. På trods af at han stod over for adskillige forhindringer, herunder mangel på finansiering og skepsis fra mange, opgav han aldrig sin vision om telegrafen. Denne vedholdenhed gav endelig pote, da han i 1844 sendte sin berømte første telegrafbesked: "Hvad har Gud udrettet."

Ud over sine teknologiske bedrifter var Morse en stærk fortaler for opfindernes rettigheder. Han kæmpede utrætteligt for at beskytte sine patenter og blev en vigtig figur i udviklingen af ​​intellektuel ejendomsret i USA.

I sine senere år helligede Morse sig til filantropi og donerede generøst til uddannelsesmæssige og religiøse formål. Han blev også involveret i politik, selvom hans synspunkter nogle gange var kontroversielle, især med hensyn til slaveri og borgerrettigheder.

Samuel Morses liv er et vidnesbyrd om, hvordan nysgerrighed, vedholdenhed og innovation kan ændre verden. Hans arv lever ikke kun videre inden for kommunikation, men også som et eksempel på, hvordan kunst og videnskab kan kombineres for at producere revolutionære fremskridt.

7. Konklusion: En visionærs varige indvirkning

Samuel Morse, en mand, hvis liv strakte sig over det meste af det 19. århundrede, efterlod et uudsletteligt præg på kommunikationsverdenen, der består den dag i dag. Hans rejse fra talentfuld maler til revolutionær opfinder er et vidnesbyrd om kraften i nysgerrighed, vedholdenhed og innovation.

Den elektriske telegraf og morsekode var ikke blot opfindelser; var katalysatorer for hidtil usete globale forandringer. De forkortede afstande, fremskyndede informationsstrømmen og lagde grunden til den moderne kommunikationsæra, vi lever i i dag. Er det ikke fascinerende at tænke på, at hver sms, vi sender, hver e-mail, vi skriver, har sine rødder i Morses pionerarbejde?

Men Morses arv går ud over teknologi. Hans liv lærer os værdifulde lektioner om vigtigheden af ​​tilpasningsevne og robusthed. På trods af at han stod over for adskillige forhindringer, fra manglende finansiering til juridiske kampe, opgav Morse aldrig sin vision. Hans evne til at genopfinde sig selv, bevæge sig fra kunstner til opfinder, minder os om, at det aldrig er for sent at forfølge nye passioner og give meningsfulde bidrag til verden.

Ydermere understreger Morses historie vigtigheden af ​​samarbejde i innovation. Selvom vi husker Morse som opfinderen af ​​telegrafen, var hans succes i høj grad resultatet af samarbejder med andre, såsom Leonard Gale og Alfred Vail. Dette aspekt af hans historie minder os om, at store gennembrud ofte opstår fra kombinationen af ​​forskellige perspektiver og færdigheder.

I en verden, hvor teknologien udvikler sig i et svimlende tempo, inviterer historien om Samuel Morse os til at reflektere over den langsigtede virkning af vores innovationer. Hvilke opfindelser i dag vil fortsætte med at påvirke samfundet om 100 eller 200 år?

Endelig minder Morses liv os om vigtigheden af ​​selve kommunikationen. I en tid med konstant forbindelse, stopper vi op for at værdsætte miraklet ved at kunne kommunikere øjeblikkeligt med mennesker på den anden side af verden? Morses arbejde ændrede ikke kun den måde, vi kommunikerer på, det ændrede også fundamentalt, hvordan vi interagerer som et globalt samfund.

Så næste gang du sender en besked eller modtager nyheder fra et sted langt væk, så husk Samuel Morse. Hans vision, vedholdenhed og innovation var med til at skabe den indbyrdes forbundne verden, vi lever i i dag. Og hvem ved, måske vil hans historie inspirere den næste generation af opfindere til at forestille sig nye måder at forbinde vores verden på.

8. Del historien om Samuel Morse

Har du været lige så fascineret af historien om Samuel Morse, som vi var? Del det med dine venner og familie! I en verden, hvor øjeblikkelig kommunikation er noget, vi tager for givet, er det vigtigt at huske pionererne, der gjorde denne virkelighed mulig.

Hvorfor prøver du ikke at sende en morse-besked til en ven? Du kan bruge en smartphone-app eller bare trykke på et bord. Det er en sjov og lærerig måde at værdsætte, hvor langt vi er kommet i kommunikationsverdenen.

Og husk, hver gang du sender en sms eller e-mail, er du en del af en arv, der begyndte med Samuel Morse og hans revolutionære telegraf. Så gå og del denne fascinerende historie! Hvem ved, måske inspirerer du den næste store opfinder i din cirkel.